Sådan kan du blive medejer af Facebook

Sådan kan du blive medejer af Facebook

Hvis du er mellem 13 og 65 år er der en stor sandsynlighed for, at du har en profil på det sociale medie Facebook, men vidste du, at du også kan købe aktier i selskabet og dermed reelt blive medejer? Læs med her, hvor vi ser på netop Facebook som investering, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at købe dig ind.

For at kunne købe aktier, skal man være myndig, altså 18 år. Hvis du ikke kan vente med at komme i gang, kan det måske være en mulighed at investere sammen med dine forældre, indtil du selv kan købe dine egne aktier. Du kan også bruge tiden på at spare sammen og lære om aktiehandel, så du er helt klar, når den store dag kommer.

Få Insta med i købet

Hvis du vælger at købe aktier i Facebook, bliver du ikke bare medejer af den platform, som millioner af mennesker over hele verden dagligt tjekker ind på, men du køber også en bid af Facebooks andre aktiviteter som Messenger, Instagram og WhatApp. Facebook aktien, som netop har skiftet navn til Meta Platforms Inc., er en af de mest populære tech aktier, og den er da også gennem de sidste mange år bare steget og steget. Der er der dog ingen garanti for at det fortsætter, og i skrivende stund er aktien da også i en lille nedadgående trend, som dog løber i en opadgående kanal. Du kan læse mere om Facebook-aktier her.

Mange andre tech-aktier

Facebook er dog ikke den eneste tech aktie, man kan investere i for at være eksponeret mod denne vigtige sektor. Der findes en lang række af gode tech-aktier, så kig dig evt. lidt omkring og undersøg markedet, inden du beslutter dig. Der er heller ikke noget forgjort i at have flere tech-aktier, og da kan du altså prøve at se, hvad der ellers findes af gode selskaber derude.

Spred din risiko

Når man handler med aktier er det af stor vigtighed at sprede sine investeringer. Det bunder i, at hvis man for eksempel havde sat alle sine penge i bankaktier og sektoren af en eller anden grund krakker, er man ilde stedt. Det er derfor godt at have aktier i flere forskellige sektorer, hvor en af dem med stor fordel altså kan være tech. Også sektorer som bank, transport og råstoffer kan være gode at have i porteføljen, så man således spreder sin risiko.